MAG U
Produkt information
Beskrivelse
Elementmontage. Det går stærkt, når elementerne først er ankommet til byggepladsen. Men efter montage af betonelementerne skal de sammenstøbes både lodret og vandret, og det kan være en besværlig proces. Det kræver mandskab, og når råhuset rejser sig over stueplan, kræver det også en dyr lift. Men hvad nu, hvis der var en måde at gøre sammenstøbningen mere effektiv og endda kunne gennemføre processen inde fra råhuset? Det mener vi, at der er. MAG Profiles har udviklet en lille plastprofil, som gør processen mere smidig. Vi har kaldt den MAG U. MAG U er designet til det vandrette understøbningsarbejde og er en permanent forskalling, der støbes ind i byggeriet. MAG U’s patenterede design giver en mere effektiv og homogen sammenstøbning mellem elementerne. Den unikke form sikrer, at profilen bliver siddende, mens fleksibiliteten gør, at den slutter tæt til betonelementerne, og på den måde giver en bedre komprimering af understøbningen. Installationen er enkel og hurtig og sker i samme arbejdsgang som udstøbningen af huldækkene. Dermed sparer du en arbejdsgang eller to, og du er klar dagen efter, når betonen er afhærdet. Fordi MAG U bliver siddende i bygningen, har vi anvendt en høj andel af genanvendt plast – op til 80 procent. MAG U er en af en lang række patenterede profiler og komponenter fra MAG Profiles, som er udviklet til at gøre byggeriet mere effektivt og mere sikkert. MAG Profiles er på vej på markedet med en stribe af vores innovative produkter, og MAG U er en af de første. Effektiv understøbning ved betonelementmontage MAG U er udviklet til at forbedre kvaliteten og effektiviteten i sammenstøbningen mellem betonelementer ved montage af huldæk. Profilen placeres direkte i den våde beton under udstøbning og danner en jævn og tæt overgang, som sikrer en mere homogen understøbning og dermed en stærkere og mere holdbar konstruktion. Med MAG U får du en finish, der holder. MAG U er produceret med en høj grad af genanvendt plast. Stærkere sammenstøbning: Den fleksible profil slutter tæt mod elementerne og sikrer optimal komprimering. Sparer tid og ressourcer: Reducerer behovet for efterreparation og minimerer brug af lifte og ekstra mandskab. Installér én gang – og vær klar: MAG U lægges i samme arbejdsgang som huldæksudstøbningen, så du undgår ekstra arbejdsgange. Velegnet ved krav om Bulletin no. 5 og betonscanning. Sidder, hvor den skal: Den unikke form sikrer, at profilen bliver i position under hærdning og montage. Fakta Materiale: PP-plast med op til 80 % genanvendt plast Farve: Sort